Pædagogiske Læreplaner

Det psykiske børnemiljø.
Glæde skaber trivsel og udvikling. Vi ønsker at skabe en børnehave og vuggestue hvor børnene føler sig set og accepteret. I børnehaven er der en god atmosfære og et godt samspil mellem børn og voksne. Vi er bevidste om, at personales rolle er betydningsfuldt i udviklingen af børnenes psykiske børnemiljø.
Børnene støttes i at løse konflikter konstruktivt. Konflikter er en naturlig del af menneskers samvær. De kan være store og små, de kan ikke undgås, men kan løses på en god og positiv måde. Vi guider og støtter børnene i deres konflikter.
Vi er tydelige voksne som ser, hører og værdsætter barnet. Vi viser barnet respekt ved at være omsorgsfulde, nærværende, lyttende og iagttagende.
Vi er ansvarlige for en god og positiv forældrekontakt og ønsker at skabe et imødekommende, åbent og ærligt miljø. vi har stor opbakning fra børnenes familier til fælles arrangementer fx arbejdsdage, forældremøde, bedsteforældredag m.m.

Det æstetiske børnemiljø.
Vi udstiller børnenes kreative projekter og fotos af processerne, så børnene følers sig som en værdigfuld del af huset.
Børnene lærer at rydde op efter sig selv, når de har leget, de lærer at passe godt på legetøjet, så her er rart at være.
Børnene har en fin ramme med billeder af sin familie. Denne står og pynter i fællesrummet og giver tryghed for barnet.

Det fysiske børnemiljø.
Børnehaven og vuggestuen tæt sammen og skaber et hyggeligt nært miljø.
Børnehaven er indrettet med legekroge i temaer. Vi har et dejlig lyst fællesrum, hvor vi i øjeblikket spiser vores mad. her mødes vi om morgnen, samles om spil og hygge.
Vores legeplads er usynligt delt op i stille område og et mere vildt område. Vi arbejder på at skabe små rum på legepladsen til hyggelige lege. Ligeledes benytter vi til tider SFOens legeplads for at skabe fællesskab mellem børnene og tryghed i skolens omgivelser.

Vi ser muligheder fremfor begrænsninger. Vores hverdag er dynamisk og med mulighed for forandringer i hverdagens struktur.
Vores menneskesyn bygger på, at alle har ret til at blive set, hørt, forstået og være en del af et fælleskab.
I Oure Friskoles børnehave & vuggestue er vores pædagogiske mål; - at det enkelte barn anerkendes som det unikke barn det er, - at alle børn har ret til at deltagelsesmuligheder på lige vilkår, - at alle børn skal have mulighed for at tillærer sig viden og kompetencer på forskellig vis. Vi skaber rum for den aktive deltagelse hos børnene gennem anerkendelse, omsorg og udfordring, som skaber læring, udvikling og fællesskab.
Vi er bevidste i vores pædagogiske arbejde at forbygge eksklusion blandt børnene. Derfor er det af stor betydning, at vi i børnehaven og vuggestuen har et godt, ærligt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene omkring deres børn. Det er af væsentlig betydning, da vi oplever, at barnets trivsel i fællesskabet også styrkes gennem dette samarbejde.

I følge Dagtilbudsloven §8 stk. 4: "... skal det fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlig behov"
I Oure Friskoles Børnehave & Vuggestue skal alle have ret til deltagelse i fællesskabet. Det er personalets ansvar at yde den støtte børnene har brug for i det daglige for at kunne være en del af børnefællesskabet.
Det gør vi blandt andet ved; - at vi dagligt er opmærksomme på dynamikken i børnegruppen, - at børnene kan forholde sig til, håndtere og værdsætte, at vi er forskellige men stadig kan være venner, - at der kan være perioder hvor der er brug en særlig opmærksomhed omkring barnet og gruppen, - at have et tæt samarbejde med forældrene.
I dette arbejde er det af særlig betydning, at vi ser det enkelte barns ressourcer, kompetencer, glæder og interesser. Derigennem skaber vi mulighed for barnets deltagelse i børnefællesskabet og i lege.
Som led i den pædagogiske indsats for børn med særlige behov udarbejdes der af pædagogen i samarbejde med forældrene en handleplan. Handleplanen evalueres af pædagogen og Afdelingslederen. Forældrene informeres om evalueringen og inddrages i det eventuelle videre arbejde.
Vi har desuden mulighed for at få rådgivning/sparring af eksterne samarbejdspartnere i PPR på KIM-møder. Ligeledes har vi også mulighed for søge om ekstra ressourcer hos ressourceteamet i Svendborg Kommune skulle ovenstående indsats ikke være tilstrækkelig for barnet og familien. Dette sker altid i samråd med forældrene.

Sprogtilegnelse hos børn, tosprogede børn og børn af anden etnisk oprindelse end dansk.

Sprogtilegnelse bygges på dialog om fælles oplevelser.
Børn tilegner sig et sprog ved at have nogen at tale med og noget at tale om. Ved at høre sproget talt i mange forskellige kontekster styrkes også barnets sociale kompetence. Læren om de regler, der er for hvornår man kan sige hvad og til hvem.
Det er vigtigt med et godt sprogmiljø, sproget udvikles i det samspil barnet har med voksne og andre børn gennem leg og tale.
Vi arbejder med sprogtilegnelse ved; - at tale med barnet og koble ord og begreber på alt det barnet foretager sig, - at italesætte det barnet gør og de hensigter barnet har, - at hjælpe og støtte i legen, - opmuntre barnet til at turde tale, - tale langsomt og tydeligt i korte og hele sætninger, at lytte og skabe ro, - repetere nøgleord.